Endnu en af de dage hvor man nyder at kunne være ude hele dagen… En kølig morgen, men da solen kom igennem og vinden samtidig tog lidt af… så var vejrudsigten til et 13 tal (kender ikke den nye skala)… I modsætning til i går så kom der fugle i dag, især i de først 1.5 time var der lidt at se til, især rørte droslerne lidt på sig, især Sjaggerne og Vindroslerne var on the move, mellem dem også 2 Misteldrosler. Endelig kom der også en fornuftig dag med Gråsisken, her kom jeg op på lige knap 400 trækkende og mellem dem 2 Hvidsiskner. For anden dag i træk blev det til en Lapværling.

Inden Søren kiggede op til mig tog han en tur rundt på Hønen, her var der dog lidt stille, dog så han den Hvidsisken som jeg havde trækkende.

Eftermiddagen brugte Søren på foto på stranden, mens jeg fik lusket Sønderho tom, men der var ikke meget at berette om, udover nogle rastende Store Gråsiskner. I morgen skulle der komme et lignende vejr, så mon ikke der kommer lidt trækfugle igen… det satser vi på.

Blogfoto

Fanø fuglestation